Kanaltunnel er muligt terrormål

Kannaltunnelen mellem Storbritanien og Frankrig er med den ekstra juletrafik blevet udpeget som muligt terrormål af islamiske terrorister, lyder det i en sikkerhedsrapport fra den franske regering

Den amerikanske sikkerhedstjeneste CIA har advaret mod terrorangreb af tunnelen under kanalen mellem England og Frankrig. Tunnelen er udpeget af islamiske terrorister som oplagt mål for angreb midt i den travle juletrafik.

Det fremgår af en rapport, som den franske sikkerhedshedstjeneste DGSE i sidste uge afleverede til den franske regering. Det skriver The Observer.

De franske og britiske sikkerhedstjenester blev tidligere på året alarmeret af et tip fra den amerikanske tjeneste CIA. Siden har de to sikkerhedstjenester gennemført overfattende kontrol af sikkerheden i den 50 kilometer lange tunnel. Det fremgår af rapporten.

Terrorplanerne er ifølge franske kilder udarbejdet i Pakistan. De skulle udføres af militante islamister i Europa. Den franske sikkerhedstjeneste har fastslået, at kommunikationen mellem militante islamiske grupper er på det højeste niveau siden 2001.

I sidste uge sagde chefen for Metropolitan Police i London, sir Ian Blair, at terrortruslen er mere nærværende end nogensinde, og at julen er en tid, hvor »alt kan ske«.

Flytrafikken til og fra Storbritannien har været voldsomt plaget af en tæt tåge og derfor kommer oplysningerne om terrortrusselen, mens der er usædvanligt mange rejsende, der benytter sig af tunnelen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.