15-16-årige risikerer at skulle flytte fra mor og far og til den anden ende af landet, hvis de ikke vil miste muligheden for at komme i praktik i en virksomhed eller i et af landets 50 praktikpladscentre.
En ny strategi fra arbejdsmarkedets parter og Undervisningsministeriet lægger op til, at elever, der står på venteliste til en praktikplads fremover kan smides af denne, hvis de ikke vil acceptere en praktikplads eller en plads på et skolepraktikcenter, der potentielt set kan ligge flere hundrede kilometer fra deres bopæl.
Men en del erhvervsskoleelever har knap lagt penalhuset fra sig. De kommer direkte fra folkeskolen.
“Det er grotesk at forlange, at 16-årige skal flytte til den anden ende af landet og få en hverdag til at hænge sammen. Det er altså langt fra alle, der kan håndtere at flytte langt væk fra det, de kender. Jeg tror, man skal passe meget på ikke at presse nogen ud over kanten,” siger Mie Hovmark, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation.
Langt fra mor og far
Lige nu står 13.200 elever i kø for at komme i praktik i en virksomhed. Det er det højeste antal i ti år, og den nye strategi er et forsøg på at nedbringe de lange ventelister, som nogle mener er med til at give erhvervsskolerne et dårligt ry.
Men også professor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC, Christian Helms Jørgensen mener, det kan være problematisk at presse de unge til at flytte - måske meget langt væk.
“Nogle kan jo være helt ned til 15 år gamle. Flertallet af dem bor stadig hjemme. Der er dels noget økonomi i det, og så er der det med, at man flytter fra tryghed og social omgangskreds til en helt anden egn af landet. Det vil bidrage til stor usikkerhed, og man bør ikke glemme, at det er en ud af fem, der afbryder deres praktikplads - typisk i starten af hovedforløbet,” siger han.
Fra skolegård til voksen-verden
Samtidig er det en enorm forandring at skulle bevæge sig fra folkeskolen og ind i en voksen-verden på en arbejdsplads, påpeger Christian Helms Jørgensen.
“De her helt unge kommer ud på en arbejdsplads, hvor de er omgivet af voksne og bliver en del af en produktion. Her bliver stillet helt andre krav end, når man går i skole. Det er et meget stort skifte, især når man samtidig skal flytte langt væk hjemmefra, og det kan blive svært for de helt unge,” siger professoren.
Dansk Arbejdsgiverforening peger på, at det er nødvendigt, at eleverne vil flytte sig geografisk, hvis klumpen af unge praktikpladssøgende skal skrumpe.
“Det dur’ jo ikke, at vi har unge, som ikke kan få en praktikplads, og at der samtidig er virksomheder, der ikke kan finde lærlinge. Vi har behov for at øge den mobilitet, som de unge udviser,” siger Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Ingen deporteres til Skagen
I LO peger sekretær Ejner K. Holst på, at der skal være “objektive muligheder” for at en flytning kommer til at fungere for eleven.
“Der er ingen, der bliver deporteret til Skagen, hvor de ikke kan få en kollegiebolig. Det er der jo ingen, der har interesse i. Det kan godt blive en praktikplads, der ligger lidt ubekvemt, men der skal selvfølgelig være en rimelighed i det,” siger han.
Det står ikke nedfældet noget sted, hvornår de “objektive kriterier” er opfyldt.