I det centrale England er en mand død efter at være angrebet af kamphunde, oplyser redningstjenesten.
Det er det seneste i en række meget alvorlige angreb fra kamphunde, herunder hunde af racen American Bully XL.
Premierminister Rishi Sunak siger fredag, at han er forfærdet over angrebene, og at American Bully XL-hunde fra nytår vil være forbudte ifølge Sky News.
Redningstjenesten blev torsdag alarmeret, efter en mand var blevet angrebet af to hunde og efterladt hårdt såret nær Birmingham.
- Da vi ankom, fandt vi en mand, som havde fået adskillige livstruende skader, og hvis tilstand var kritisk, lyder det i en erklæring fra Midlands Ambulance Service.
- Ulykkeligvis og efter ankomsten til hospitalet - og trods de største anstrengelser - så kunne der ikke gøres mere for at redde ham, og han blev bekræftet død, hedder det.
En 30-årig mand blev kort efter anholdt. Han var hundenes ejer og mistænkes for ikke at have kontrol over hundene.
Det sker kun en uge efter, at en kamphund gik til angreb på en 11-årig pige i Birmingham, der var på vej ind i en butik med sin søster.
- Det står klart, at dette ikke bare handler om et par dårlig trænede hunde. Det er et mønster i adfærden, og det kan ikke fortsætte, siger premierministeren.
American Bully XL regnes som en af de farligste kamphunde.
/ritzau/
American/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.