I efteråret fik CD udarbejdet en undersøgelse fra Gallup, som viste, at partiet med den radikale folketingspolitiker Naser Khader som formand ville få ikke mindre end 20 kandidater. Det betød, at CD ville blive Folketingets tredjestørste parti, som kunne fjerne flertallet bag VK-regeringen. Imidlertid takkede den radikale rockstar pænt nej tak.

I denne uge er det så et andet politisk superbrand, der er kommet i spil, nemlig den tidligere socialdemokratiske indenrigs- og socialminister Karen Jespersen. Efter at der for et par uger siden for alvor kom fokus på, at Karen Jespersen havde meldt sig ud af Socialdemokraterne i oktober 2006, bejlede både DF og Venstre til hende. Sent onsdag blev det så offentliggjort, at hun stiller op for partiet Venstre, efter at statsministeren på sit ugentlige pressemøde nærmest allerede havde budt hende ind i varmen.

»Det ultimative trofæ«

Chefredaktør på Se & Hør Henrik Qvortrup tøvede heller ikke med at betegne Karen Jespersen som »det ultimative trofæ«.

I den nyligt udkomne bog Samtaler om spin – insiderberetninger om medier og politik , som jeg selv er medforfatter på, lanceres begrebet ’politisk superbrand’ som betegnelse for politikere som Naser Khader og Karen Jespersen. Men hvad er det præcis, der gør disse politikere til politiske superbrands?

Svaret skal for det første findes i det faktum, at i en overkommunikeret verden, hvor den toneangivende politiske journalistik i stadig højere grad fokuserer på (privat-)personer, enkeltsager og konflikter, og hvor den fordelingspolitiske højre-venstre-skala er suppleret med en værdipolitisk skala, der står den enkelte politiker over for en kolossal udfordring med at kommunikere.

En ny type politiker

Derfor ser vi fremkomsten af en helt ny type af politikere. De stigende formidlingsmæssige krav til moderne mediepolitikere betyder, at de bliver nødt til at udvikle sig til brands.

Et politisk superbrand vil ud over en markant grad af kendthed i befolkningen klart adskille sig fra andre politikere både internt i partiet og eksternt i forhold til de øvrige partier.

Et politisk superbrand fremstår med andre ord unik i vælgernes bevidsthed. I den forbindelse bliver privatpersonen også et aktiv. Privatpersonen virker forskelsskabende, samtidig med at vælgerne i høj grad stemmer på personen bag politikeren.

Mediedemokrati

Derudover er der tre andre kriterier, som skal være opfyldt, for at man kan snakke om et politisk superbrand. For det første skal det politiske brand have de nødvendige evner til at kommunikere, for, som man siger, kan det ikke forklares, kan det heller ikke forsvares!

For det andet er det et must at kunne det politiske håndværk – Karen Jespersen har i den forbindelse ministererfaring.

Endelig er troværdighed et altafgørende kriterium for at opnå status som politisk superbrand. I det danske mediedemokrati bliver det stadigt mere vigtig at kunne fremstå som en troværdig leder. Mens Naser Khader imidlertid i den grad udtrykker troværdighed, så kan det blive et problem for Karen Jespersen, at hun op igennem sin politiske karriere har taget turen fra VS over Socialdemokraterne og nu stiller op for Venstre.