Uvidenhed om hiv og aids og frygt for sygdommen er et udbredt problem i den danske befolkning.

Det viser en ny undersøgelse om danskernes holdning til hiv, som Aids-Fondet offentliggjorde fredag.

Og den kendsgerning står i skærende kontrast til det faktum, at støtten til frivillige organisationers oplysningsarbejde som Aids-Fondet og Hiv-Danmark fra 1999 til i dag er skåret fra 27 til 16 millioner kroner om året. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

»Det er simpelthen dybt problematisk, at der er blevet skåret i støtten til arbejdet med at oplyse danskerne om, hvordan hiv smitter og ikke mindst ikke smitter, når det viser sig, at fordommene er direkte skadelige for forebyggelsen, og at der er mere brug for støtte nu end nogensinde før,« siger direktøren for Aids-Fondet, Henriette Laursen.

Hendes alarm kommer netop samtidig med, at hiv-forskere fra hele verden har været samlet til konference i Bruxelles for at drøfte samme problematik.

Frygt værre end sygdom

Hiv-medicinen er efterhånden så god, at de hiv-smittede ikke længere lider under fysiske problemer, men nærmere psykiske. Den massive diskrimination og frygt for sygdommen kan få mange til at udskyde eller undgå en hiv-test af frygt for social udstødelse. Og det kan både føre til øget smittespredning og flere dødsfald, fordi behandlingen kommer for sent i gang.

Aids-Fondets undersøgelse viste blandt andet, at 36 procent af de smittede er bange for, at deres omgangskreds skal høre om deres sygdom. Det er ikke så mærkeligt; 32 procent af danskerne er nervøse for at drikke af det samme glas som en hiv-smittet.

Åbenhed er tiltrængt

Henriette Laursen har på vejne af Aids-Fondet, Hiv-Danmark og STOP AIDS netop sendt et brev afsted til Folketingets Sundhedsudvalg, hvor hun opfordrer medlemmerne til at sikre, at der afsættes flere midler til forebyggelse og oplysning.

En større åbenhed og accept i befolkningen er stærkt tiltrængt, mener hiv-smittede Allan.

»Jeg slås mere med alt muligt andet end med min hiv. Samfundet tager sig af medicineringen, men der er ingen, der tager sig af de psykiske problemer. Men det er jo netop der, ressourcerne skal sættes ind,« siger han.