Her til morgen fortsætter den brutale nedkæmpning af demonstranter i Yemen.
Mere end 50 mennesker er blevet dræbt de seneste to dage, og i de tidligste morgentimer blev der altså igen rapporteret om skududvekslinger i Yemens hovedstad Sanaa.
Det skriver Nyhedsbureauet Reuters.
Der var ellers aftalt våbenhvile mellem demonstranter og præsident Ali Abdullah Salehs soldater og afhoppere, der er gået over til demonstranterne.
De seneste dages kampe er de hårdeste i månedsvis. Der for har diplomater og politikere sat sig sammen i går for at skrue op for blusset i forhandlingerne om en overgangsplan - En langsigtet 'køreplan' hvor Abdullah Saleh, som i øjeblikket opholder sig i Saudi Arabien, efter han i juli var udsat for et henrettelsesforsøg, skal afløses.
"Det bliver kun værre endnu," råbte en mand til Reuters, mens han flygtede fra endnu en lejr, som demonstranterne havde lavet i søndags og som blev angrebet i går af snigskytter.
Kilde: Reuters