Canon IXUS 70 & 75Pris: henholdsvis 2600 & 2900 kronerwww.canon.dk
Det populære smykkekamera IXUS fra Canon kommer nu i to nye modeller, som begge kan klare 7.1 megapixels og er proppet med den nyeste kamerateknologi. Canon har blandt andet udviklet en ny billedprocessor, der udover at være hurtigere end sine forgængere også indeholder face detection, som genkender op til ni ansigter på samme billede – også på lang afstand og selv om de er placeret i yderste højre hjørne af motivet. Kameraet og dets blitz indstilles så til hudtoner, inden man skyder billedet, så alle involverede tager sig bedst muligt ud. Og skulle det ske, at man får røde øjne på billedet, så rettes dette automatisk, når du kigger på billedet bagefter. Canon har valgt at gå tilbage til det oprindelige design for IXUS fra 1996, hvor kendetegnet var en stor sort ring omkring objektivet. På lillebroderen IXUSA 70 kan man dog vælge mellem den sorte ring og en af sølv. Forskellen mellem de to kameraer er ellers kun af IXUS 75 har en 3 tommer skærm, mens IXUS 70 kun har en 2,5 tommer skærm. Skærmen er også forbedret, blandt andet er den ridsefast, har fået et såkaldt anti-reflektionslag, kan vise flere og bedre farver samt større betragtningsvinkel. IXUS 70 er med sine 19,4 mm det mest slanke kamera, som Canon nogensinde har lavet – alligevel har det en optik der svarer til 35-1005 mm og 3X optisk zoom. Prisen er 2900 kroner for IXUS 75 og 2600 kroner for IXUS 70.