Det faldt mindst en enkelt seer for brystet, da TV-vært Peter Grønborg onsdag aften tonede frem på skærmen i forbindelse med Champions League-braget i Parken, og kaldte Ronaldo for "tykke".
Udsagnet faldt, da Peter Grønborg, talte om den brasilianske fodbold-legende Ronaldo Nazario og ville differentier ham fra den portugisiske stjerne Christiano Ronaldo.
- Så er der Ronaldo - den tykke Ronaldo, lød det fra Peter Grønborg, som i løbet af millisekunder forsøgte at rette sin fejl sådan her:
- Øhh - den lidt småbuttede Ronaldo, lad os kalde ham det.
Her ses Ronaldo sidste år i forbindelse med premieren på dokumentaren om ham, som hedder "The Phenomenon". Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix
En seer fangede hele misseren med sin telefon og postede det på twitter med ordene: "Sagde Peter Gamborg lige det der live på TV - skam dig".
Og det gør Peter Grønborg i den grad. Han har svaret direkte på den kritiske post, hvor han lægger sig fladt ned og undskylder:
- Det vat helt forkert af mig. Beklager mange gange - ikke mindst over for den ‘rigtige’ Ronaldo, skriver Peter Grønborg, som arbejder som vært på Viaplay.
Ronaldo Nazario var en af verdens største fodboldstjerner i 1990'erne og begyndelsen af 00'erne. Han blev kåret som verdens bedste fodboldspiller af FIFA tre gange i løbet af sin karriere og spillede 97 kampe for Brasilien frem til 2011, hvor han trak sig tilbage.