Det var en rørt Kaka, der fik overrakt prisen for bedste fodboldspiller 2007.
Ikke alene var det en stor hæder, der blev tildelt AC Milan-stjernen ved et FIFA-gallashow i Schweiz. Han fik tilmed overrakt prisen af sin landsmand - den legendariske fodboldkunstner Pelé.
- Det er en ganske særlig aften for mig i aften. Da jeg var lille, drømte jeg om bare at spille en enkelt kamp for São Paulo og en kamp for det brasilianske landshold, men Bibelen siger, at Gud giver os mere, end vi beder om, og det er sket for mig, sagde Kaka, da han modtog prisen.
Kaka var nomineret til prisen sammen med Lionel Messi fra Barcelona og portugiseren Cristiano Ronaldo fra Manchester United.
Vlget faldt dog overraskende på Kaka, der har spillet en fantastisk sæson, hvor han blandt andet havde en stor andel i AC Milans Champios League-sejr.