Det er slut med en slurk kaffe og en hyggelig snak for de ansatte i Sorø Kommune.
Formiddagens kaffepause på 15 minutter er nemlig blevet inddraget, skriver Sjællandske.
"Det må være tilstrækkeligt med en betalt frokostpause," siger kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen ifølge Sjællandske.
Inddragelsen af pausen hænger sammen med en store sparerunde i kommunen, så færre medarbejdere nu skal klare det samme antal opgaver.
Derfor vurderer kommunaldirektøren, at den fem kvarter længere arbejdstid på ugeplan vil afhjælpe det øgede arbejdspres.
"Vi synes, det er en rimelig forøgelse af belastningen. I den økonomi, vi har, er det ikke rimeligt med sådan et personalegode," siger Jan Lysgaard Thomsen til avisen.
Kilde: sn.dk