Det er ikke altid postvæsenet, der skal have skylden for tabte breve. Så forhåbentlig blev engelske Audrey Lovell ikke for bitter på sit lokale posthus, da hun under Anden Verdenskrig gik og ventede på et brev fra sin elskede.
Det har Guy Tomlinson fra den midtengelske by Worcestershire nemlig fundet under en løs gulvplade. Brevet er skrevet af en soldat ved navn Percy 24. august 1940, mens han opholdt sig i sin base ved Southsea.
»Hvis du fortæller mig, at du stadig elsker mig, har jeg intet imod at vente et par år mere, hvis mit liv ellers bliver sparet. Så længe du stadig elsker mig skat, vil jeg ikke sige mere om denne affære,« skriver Percy til sin elskede Audrey.
Nu forsøger Guy Tomlinson så at finde Audrey Lovell eller, hvis hun ikke lever mere, hendes efterkommere.
Ud over brevet fandt han også to kopier af en avis fra 1932 samt et gammeldags kemisæt.