Kære Mette & Magnus,
Jeg ved godt, corona og sexisme fylder lige nu!
Men hjælp mig med at justere lovgivningen for organdonation i fællesskab med jeres kollegaer på Christiansborg, så det bliver nemmere at give livet videre til andre børn og familier i nød.
Alle kan få behov for et nyt organ, når vi mindst venter det også DIG eller en af dine pårørende...
Det har jeg selv måtte erfare på tragisk vis. Jeg mistede min datter på bare 15 år i starten af coronakrisen, fordi hun manglede et nyt hjerte.
Hjælp mig med omsætte meningsløshed til meningsfuldhed, så min datters smukke kamp for overlevelse og til sidst hendes død ikke har været helt forgæves.
Mit personlige udkast til et lovforslag:
Alle der fødes i Danmark, hvor barnet som minimum har en af de to forældre med dansk statsborgerskab, bliver automatisk organdonor fra fødsel.
Forældrene kan aktivt selv og til enhver tid fravælge organdonation for deres barn, så længe der er enighed imellem forældrene.
Barnet kan selvstændigt bestemme at være organdonor, når det fylder 15 år.
Alle bliver automatisk organdonor, når de fylder 18 år, og kan til hver en tid selv aktivt fravælge dette.
Ovenstående er alene gældende, når der lægefagligt er erklæret hjernedød hos personen.
Tak for jeres opmærksomhed.
I kan læse om min dejlige datter og mit budskab her.