Har du også svært ved at overbevise din mand om, at det er faktisk er rigtig godt for jer og jeres sexliv, hvis I husker at kysse, kramme og holde om hinanden … også EFTER sex?
Ja! Godt, næste gang han volder problemer i sengen, skal du hive denne artikel frem og vise ham, at en lille smule hygge og putten efter sex ikke bare er rart, men det vil faktisk også forbedre jeres parforhold generelt.
Nye undersøgelser fra Toronto Mississauga slår den viden fast i et studie bragt i Archives of Sexual Behavior, skriver Women's Health.
Det bringer jer tættere sammen
Man skulle jo tro, at sex i sig selv er det, der bringer to mennesker allermest sammen. Og det er det også på mange måder. Men den intimitet der kan opstå efter sex, er ofte lige så vigtig som akten.
Sex- og ægteskabsterapeut, Kat Van Kirk, P.hd. fortæller at de hormoner, der udskilles ved den nære fysiske kontakt, vil danne stærke bånd mellem to parter.
Når I ligger i ske, gør I det altså ikke kun for hyggens skyld. Nej, jeres fysiske og psykiske jeg forbinder sig også til hinanden.
- Det kan hjælpe dig med at slappe af, opløse smerter både fysik og psykisk samt bevise overfor din partner, at du investerer i og er forbundet til ham, siger Kat Van Kirk.
Har du stadig ikke fået overbevist din mand?
Jamen, så fortæl ham, at sådan lidt tid med hygge rent faktisk gør det meget mere sandsynligt, at I tager en omgang til med det samme eller lidt senere.
Hvem kan sige nej til det!