Australske landmænd, der lever af lovligt at dyrke opium til medicinsk brug, har et noget alternativt problem.
Det kunne forskeren Laura Giddings fortælle til medlemmer af parlamentet under en høring om hendes undersøgelser af sikkerheden omkring valmuemarkerne, der leverer det ellers ulovlige stof.
Det skriver BBC News.
"En særlig interessant opdagelse, jeg gjorde mig under min undersøgelse af valmue-branchen, var, at vi har et problem med kænguruer, der går ind på markerne," forklarede Giddings:
"Her bliver de patte skæve og går rundt i cirkler," lød det videre fra forskeren, som tilføjede, at omgangen med blomsterne, der bruges til at lave morfin og anden smertestillende medicin, da også derefter sender de hoppende pungdyr i gulvet.
Ifølge talsmanden for valmue-producenterne på den australske ø Tasmanien, Rick Rockliff, er det ikke kun kænguruer, der hygger sig med at lave korncirkler, som konspirationsteoretikere ellers gennem årene har hævdet UFO'er stod bag.
"Der har været mange historier om får, der har spist nogle af de valmuer efter en høst, og hvor de alle går rundt i cirkler bagefter," siger han til ABC News.
Kilde: BBC News