En ejer af to kænguruer meldte dem i går savnede hos Københavns Politi. De to 80 centimeter høje dyr var sluppet væk fra deres ejer på Tømmerupvej på Amager.
Den ene kænguru blev kort efter midnat set i området ved Fælledvej på det sydlige Amager, men det lykkedes ikke at indfange kræet.
I morges sad den ene kænguru dog pænt og ventede udenfor ejeren Jan Passers hus.
Den anden kænguru, der stadig nyder frihedens sødme i området omkring Tømmerupvej, har angiveligt et venligt sind. Man skulle blive specielt populær hos dyret, hvis man medbringer en let snack.