Natten til mandag har tusindvis af landets YouSee-kunder oplevet store problemer med servicen. Operatøren har nemlig haft et kæmpe bredbåndsnedbrud, som har betydet kortslutning af tv, internet og ip-telefoni.
Det skriver Ekstra Bladet.
Pressevagt hos TDC, Nis Peter Kolby, oplyser til Ekstra Bladet, at problemet dog er blevet udbedret klokken 7.15 mandag morgen.
Teknikere er nu ved at undersøge, hvad der har været skyld i nedbruddet.