Storkefest i Danmark.
Foråret i år byder på varme vinde, og rekordmange storke har cruiset til Danmark syd fra. Foreningen Storkene.dks næstformand Lars Juel Sørensen fortæller om et regulært boom i Sønderjylland.
"Det var helt vildt i går ved Ribe. Der kom helt ekstraordinært 16 flyvende i en flok syd fra. Vi er vant til at der kommer et par stykker, så vi er fuldstændig overrumplet," siger han til Newspaq.
Og hvor storke er, kommer storke til, så vi kan forvente endnu flere hvide fugle på danske skorstene i løbet af foråret.
"Storkerne synes ikke, det er fedt at komme til en fest, hvor der ikke er så mange i forvejen. Så når vi lige pludselig får flere storke, så lokker det endnu flere til. Vi må da håbe, at de 16, der kom forleden, så kan starte festen," forklarer Henrik Juel Sørensen.
Sidste uge modtog forening 70 indrapporteringer om storke, hvilket er over dobbelt så mange som året før.