Optegningen til en sundhedsskandale af de store, er ved at tage form i Frankrig.
Omkring 30.000 franske kvinder menes at have fået indopereret et silikoneimplantat, der er kræftfremkaldende. Der skulle desuden være titusindvis af kvinder i resten af verden, der har fået foretaget samme, skadelige indgreb.
Det skriver den franske avis Libération.
Silikonen er skabt af firmaet PIP, der har produceret op til 100.000 implantater om året.
Libération skriver, at 300.000 kvinder på verdensplan har fået indopereret den skadelige silikone.
Silikonen der er blevet brugt er ikke medicinsk udviklet silikone, men derimod af den slags, der normalt bruges i computere og andet elektronik.
Den franske avis Libération skriver, at den franske sundhedsstyrelse vil bede de berørte kvinder om at få fjernet deres implantater inden ugen er omme.
Den franske kosmetikindustri er blandt de største i Europa. Det vurderes at omkring en halv million kvinder har silikonebryster i landet.