Et regnskab i Champions League-klassen.
Sådan beskriver Parken Sport & Entertainment regnskabet for de seneste 18 månede. Det viser et overskud på 162 millioner kroner før skat og en omsætning på 1,5 milliarder kroner.
Omsætningen er tredoblet og det samme er overskuddet i forhold til sidste periode, som dog kun løb 12 måneder.
Årsagen til den markante omsætningsfremgang findes i købet af købet af Fitness.dk, der
gav en omsætning på cirka 500 mio. kr. samt F.C. Københavns kvalifikationen til gruppespillet i UEFA Champions League. Endelig betyder den nye tv-aftale også en del for forretningen.
- Det er i bogstaveligste forstand et økonomisk resultat i Champions
League-klassen, og medarbejdere såvel indenfor som udenfor
kridtstregerne fortjener stor ros for den gode indsats, der er ydet i
perioden, siger Flemming Østergaard, bestyrelsesformand i PARKEN Sport
& Entertainment.