Beboere i Frederiksberg Kommune anbefales at koge vandet i mindst to minutter, inden de bruger det til at drikke eller til at lave mad med. Der er fundet colibakterier i vandet.
Det skriver Frederiksberg Forsyning i en pressemeddelelse. Kilden til forureningen er endnu ikke kendt.
Forsyningsvirksomheden skriver i anbefalingen, at risikoen for at blive syg stadig er meget lille, selv om man har drukket af vandet.
Man kan desuden stadig vaske hænder og tage bad i vandet, står der på hjemmesiden. Man kan stadig bruge opvaskemaskiner, hvor vandet opnår en temperatur på 60 grader celsius ved slutskyl.
- Frederiksberg Forsyning arbejder intensivt på at spore kilden, skriver forsyningsvirksomheden i pressemeddelelsen.
Frederiksberg Kommune har over 100.000 indbyggere.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.