Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det...
Tori Spelling, 48, gik ud med sin gode veninde og frisør/stylist Laura Rugetti i weekenden. Og udover at de to lignede tvillinger med samme blonde hår og ens denim-outfit, så var den tidligere stjerne fra tv-serien "90210" også ganske ukendelig. Det er ret tydeligt, at hun den seneste tid ikke kun har skiftet tøjstil og frisure, men på samme tid har der ligeledes været "en skalpel" eller to indover.
Hendes fans skriver på de sociale medier, at hun er "smeltet sammen og nu ligner" en endnu større stjerne – Kim Kardashians søster Khloe.
- Tori Kardashian eller Khloe Spelling, skriver en muntert på Twitter.
Fru Spelling er i hvert fald blevet inspireret af Kardashians stramme denim-dragt, ser det ud til.