Artiklen opdateres ...
Lørdag formiddag blev hyggen på Vallensbæk Stationstorv i Vallensbæk Strand ødelagt med et gevaldigt brag.
Vidner på stedet fortæller til Presse-fotos.dk, at der er blevet kastet noget, der minder om en brandbombe, ind i et butikslokale.
Billeder fra stedet viser, at det er madstedet Jungle Salads på adressen Stationstorv 79 i Vallensbæk, som er ramt.
Politiets teknikere og betjente med hunde arbejder på stedet, hvorfra billeder viser voldsomme skader og teknikere, der kommer ud med flere effekter fra butikslokalet.
Københavns Vestegns Politi har endnu ikke meldt noget ud om episoden, så det vides ikke, om nogen er kommet til skade ved eksplosionen.