Op mod 150.000 demonstrerede i går i den amerikanske hovedstad, Washington, og krævede, at homoseksuel kærlighed anerkendes på lige fod med heteroseksuel.
Under parolen: "Vi ønsker forandring. Vi ønsker lighed. Vi ønsker anerkendelse. Vi ønsker frihed," var de mange rettighedsforkæmpere samlet til det som blev kaldt National Equality March - den nationale march for lighed.
Og de mange fremmødte gik ikke forgæves. Præsident Barack Obama sagde i weekenden, at han støtter sagen, og vil arbejde aktivt for at afskaffe love som diskriminerer homoseksuelle.
Og det løfte har han tidligere givet. Det var nemlig en væsentlig del af hans præsidentkampagne at arbejde for lige rettigheder til alle.
Udover retten til at blive gift, så er de homoseksuelle i USA er især fortørnet over den såkaldte "Don't Ask, Don't tell" lov fra 1993.
Loven indebærer, at personer i militæret ikke må spørges om deres seksuelle orientering, men bliver hjemsendt, hvis de har sex. Loven har indtil videre ført til, at 12.000 personer er hjemsendt fra USA's militær.
Gårsdagens demonstration blev af arrangørerne betegnet som en succes.