Politikere har ikke tradition for at udtale sig i sager, der kører ved domstolene. Og hvis de gør det, er det ikke i så stærke vendinger, som det er sket fra de seks politikere, der er blevet politianmeldt for at udtale sig i sagen om den terrordømte Sam Mansour.
Det vurderer TV2's forhenværende mangeårige politiske redaktør Kaare R. Skou, efter at Mansours advokat, Thorkild Høyer, søndag har meldt blandt andre Inger Støjberg (V) og Pia Kjærsgaard (DF) til politiet for at forsøge at påvirke afgørelsen af sagen.
- Vi har ikke tidligere set så markante udtalelser, som vi har set det i dette tilfælde.
- Det skyldes, at sagen er ganske usædvanlig, fordi en mand står over for potentielt at få frataget sit statsborgerskab i forbindelse med en terrordom, og fordi der er politikere, primært borgerlige, som har behov for at markere sig, siger han til Ritzau.
De to politikere slog blandt andet fast, at de mener, at Mansour burde få frataget sit danske statsborgerskab. Det gjorde de, inden dommen, der lød på fire års fængsel, var faldet torsdag aften.
Dommen er ikke endelig, idet Mansour endnu ikke har besluttet, om han vil anke dommen.
Ifølge Kaare R. Skou, der har skrevet adskillige bøger om politisk historie, står adskillelsen mellem den dømmende magt, altså retssystemet, og den lovgivende, altså politikerne, fast jævnfør grundloven. Det er en grænse, der ikke kan flyttes.
I 2006 understregede daværende formand for Folketinget, Christian Mejdahl (V), at man som folketingspolitiker skal "være tilbageholdende med at kommentere den dømmende magts afgørelser".
Allerede dengang var diskussionen oppe at vende, men ikke på et niveau som i dag, siger Kaare R. Skou.
- Med udtalelserne er vi ude, hvor vi ikke har været før på grænsen mellem de to magter. Det er derfor, Thorkild Høyer har bedt politiet om at vurdere sagen og se på, om grænsen er blevet overskredet af de pågældende politikere, siger han.
/ritzau/