Safia Aoudes dage som medlem af Det Konservative Folkeparti er nu for alvor
talte.
Formanden for Københavns Konservative Vælgerforening, Svend Bergstein,
meddelte fredag eftermiddag, at han vil bede bestyrelsen om, at indlede en
eksklusionssag mod Safia Auode. Bergstein har allerede holdt et møde med Aoude,
hvor han har orienteret hende om, hvilke rettigheder hun har.
Nyhedsavisen har de seneste dage kunne fortælle, hvordan Safia Auode, der
blandt andet underviser i historie, på sin hjemmeside linker til
holocaustnægtere. Hun har samtidig manipuleret med et foto af to
islamkritikere, så de optræder med hagekors på deres tøj.
Og det er mere end det konservative parti kan rumme.
- Jeg skal ikke lægge skjul på, at de oplysninger, som efterhånden er kommet
frem i sagen under ingen omstændigheder er forenelige med konservative værdier
og holdninger. Er de korrekt gengivet, ser jeg derfor også kun én udvej, og det
er eksklusion af partiet, siger Svend Bergstein.
Han minder dog om, at Safia Aoude har ret til at blive hørt i sagen, før det
endelig besluttes, om hun skal smides ud af partiet.
- Men vi kan ikke have en, der knægter demokratiet og har
opfordret unge til at tage til Mellemøsten for at tage militærtræning i
partiet, siger Svend Bergstein.
Safia Aoude er bange for, at
Svend Bergstein indstiller hende til eksklusion på baggrund af
andenhåndsberetninger i pressen.
- Jeg forventer, at mine
kredsmedlemmer har en sund fornuftig dømmekraft, som de vil bruge, når de hører
min side af sagen, siger hun om det forestående forløb.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.