Det havde været rart at vide. Og det var mærkeligt, at han ikke sagde noget.
De Konservatives sundhedsordfører Helle Sjelle stiller sig uforstående over, hvordan Lars Løkke Rasmussen i næsten to måneder kunne undlade at orientere Folketingets Sundhedsudvalg om, at to patienter var blevet smittet med HIV via en blodtransfusion på Rigshospitalet.
- Jeg ville gerne have vidst det med det samme, og jeg var overrasket over at skulle læse det på nettet, siger Helle Sjelle.
Hun har ikke før oplevet, at en minister tilbageholder information på den måde.