En
kvinde fra den nordjyske by Aalestrup vandt i weekenden den store lottogevinst på 11,4 millioner kroner.
Selv anede hun ikke, at hun med et slag var blevet millionær. Det opdagede hun først, da sønnen hørte om gevinsten i radion og ringede til hende.
Tirsdag mødte hun så op hos den lokale Lotto-forhandler. Ifølge bt.dk inviterede Danske Spil hende straks
til København og tilbød hende at få overbragt præmien ved en festlig
ceremoni. Men det takkede hun pænt nej til - hun havde jo sit job som social- og sundhedshjælper at passe.
Danske Spil
har talt ganske kort med vinderen, og hun har forklaret, at i dag bor i
en lejlighed med sine børn, men nu vil anskaffe sig et hus. Og det bliver ikke den eneste forandring. I dag cykler hun på arbejde selv når regnen styrter ned, men nu vil hun købe en lækker bil.
Fredag afholdes der et mindre pressemøde i den kiosk, hvor kvinden købte gevinstkuponen.