I marts dræbte Thomas Lanng en mor og hende to små børn, da han med en høj promille bankede ind i den lille families bil med 120 km i timen ved Nørre Borup nær Randers.
I dag har Vestre Landsret idømt dødsbilisten 18 måneders fængsel for spirituskørsel og uagtsomt manddrab. Dommen er en stadfæstelse af Byrettens dom tidligere på året.
Men Landsretten frifandt Thomas Lanng for særlig hensynsløs kørsel, og han blev derfor ikke straffet hårdere.
Inden domsafsigelsen udtrykte dødsbilisten medfølelse for den far, der nu står tilbage uden kæreste og børn.
"Jeg har stor medfølelse med faderen og de pårørende. Jeg er dybt berørt og meget ked af det der skete," sagde Thomas Lanng til ekstrabladet.dk
Den 31-årige Thomas Lanng havde en promille på 0,78 da han om aftenen den 20. marts mistede herredømmet over bilen og torpederede direkte ind i kvinden, der havde en datter på tre år og en søn på otte år med som passagerer.