Konsekvensen er den samme.
Unge kriminelle skal straffes, hvor det gør mest ondt - nemlig ved at miste friheden i weekenden, hvor de ellers ville hænge ud med vennerne. Det mener både justitsministeren og politidirektøren i København.
Politidirektør Hanne Bech Hansen foreslår weekendfængsel til unge kriminelle mellem 15 og 18 år. Forslaget møder bred opbakning blandt retsordførere fra S, DF, K og V - og hos justitsminister Lene Espersen (K).
- Jeg ser positivt på, at det får konsekvenser. Vi overvejer også, at udstyre de unge med elektroniske fodlænker i weekenden. Så kan de blive hjemme hos mor og far. Det er der nok mange unge, der vil synes er en hård straf, siger Lene Espersen til TV 2 News.