Brian Mikkelsen er klar til at smide penge efter bedre paskontrol, efter Dansk Folkeparti lørdag stillede det som et krav ved forhandlingerne om næste års finanslov. Det skriver dr.dk.
Som det er nu, kan Danmark kun tjekke pas fra lande, der er med i Schengen-samarbejdet, og det kritiserede Organisationen for Fred og Sikkerhed i Europa (OSCE) allerede for tre år siden.
Nu er Brian Mikkelsen klar til at smide penge efter paskontrol, hvis det er nødvendigt.
"Jeg har i dag bedt politiet om at finde ud af, om der eksisterer ny bedre teknologi. Hvis den gør, så skal man bruge den, så man kan skanne alle pas," siger justitsministeren til dr.dk
Kun regeringen og Dansk Folkeparti er fortsat med ved finanslovsforhandlingerne.