Justin Timberlake vil ikke længere nøjes med sangkarrieren. Nu vil han være skuespiller på teatret.
Timberlake har fået tusinder af pigehjerter til at smelte med sine sexede dansemovies og hits som "Sexy Back" og "Cry Me A River", men snart kan hans mange fans måske opleve ham på de skrå brædder. Det skriver people.co.uk.
Timberlake frygter dog, at det vil svække hans troværdighed som skuespiller, at han i forvejen er kendt som popstjerne.
Han fortæller, at folk har reageret meget skeptisk, når han har fortalt om sine skuespillerdrømme.
De mange piger, der måske vil frygte at Timberlake helt vil droppe sangkarrieren til fordel for teatret, kan dog sove trygt.
"Jeg har et job til hverdag, og det her bliver min hobby," fortæller Timberlake om balancen mellem musik og skuespil.