Manchester lagde by til en meget afdæmpet date mellem superstjernen Justin Timberlake og upcoming skuespilleren Jessica Biel. De to brugte dagen til blandt andet at se Manchester United tabe til West Ham på Old Trafford.
Timberlake er i England på tour, og inviterede Jessica Biel på besøg, da han havde et par fridage.
Parret er blevet kædet sammen tidligere, blandt andet under Sundance Film festivalen i Utah i januar, hvor de blandt andet brugte tiden på at snowboarde.
Justin er tidligere blevet kædet sammen med Scarlett Johansson, men stjernen fra Lost In Translation har hele tiden insisteret, at de to kun er venner. Og med Biels indtog i Timberlakes liv, er der nok heller ikke nogen, der vil betvivle det udsagn.