Popkometen og hjertetyven, den blot 16-årige Justin Bieber, er overbevist om, at sex kun er noget, man skal dyrke, hvis kærligheden er der.
Ifølge sangeren er der ikke nogen grund til at skynde sig ud i de seksuelle agter, hvis man ikke har fundet den rette.
"Jeg synes kun, at man skal have sex med en person, hvis man virkelig elsker hinanden, siger Bieber til det nyeste nummer af magasinet Rolling Stone, da han bliver spurgt til, om han tror på afholdenhed indtil ægteskabet.
Der har i længere tid gået rygter om, at den unge popsanger dater den smukke 18-årige teenage-stjerne Selena Gomez, men ingen af de unge stjerner har på noget tidspunkt bekræftet rygtet.
Også den noget skandaleombruste sangerinden Miley Cyrus har tidligere været kædet romantisk sammen med popidolet.
Men det er ikke kun sex, som hitmageren har en klar holdning til. Også spørgsmålet om abort, har Bieber en solid mening om.
"Jeg går virkelig ikke ind for abort, det er det samme som at dræbe en baby," siger han.
Kilde: Rolling Stone