Instruktøren Jason Reitman, manden bag 'Thank You for Smoking' og 'Juno,' afslørede i et interview for nyligt, at han hader Hollywoods nye favorit-format, 3D, og at han ikke kan lide det, han har set af 'Avatar.'
"Jeg må indrømme, at jeg ikke kan lide den nye 'Avatar'-trailer... Jeg vil virkeligt gerne kunne lide filmen. Jeg er den største Cameron-fan. Jeg elsker alle hans film. Jeg læste al hypen om den nye trailer. Jeg så den og tænkte, 'Aha. Jeg synes stadig, det ser ret fjollet ud,'" fortæller instruktøren ifølge movieretriever.com.
Reitman vil dog stadig gerne se filmen, men han fortæller, at det sandsynligvis bliver den almindelige version.
Jason Reitmans næste film er "Up in the Air", med George Clooney, der kan ses i biograferne 28. januar.
Animationsfilm i 3D-format er ellers blevet det helt store de seneste år, og formatet siges at skal skulle give mere livagtige animationer.