Det burde ikke være så svært at give europæisk økonomi et gedigent spark ud af den økonomiske krise.
- Når Europa investerer mere, så bringer det også mere velstand og arbejdspladser til Europa. Så enkelt er det, siger EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, i en skriftlig kommentar til den store investeringsplan, han onsdag morgen præsenterer i EU-Parlamentet.
Planen går ud på at sprøjte 2350 milliarder kroner ind i diverse projekter som broer, bredbåndsanlæg, forskningsprojekter, uddannelse og vedvarende energi over de næste tre år.
Tanken er, at EU skal stille med en garanti på 119 milliarder kroner, mens Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kommer med 37 milliarder kroner.
De penge er sådan set allerede i systemet.
Hidtil har det bare været svært at finde de projekter, der er solide nok til, at man også kan få private investorer som store pensionskasser med, så man for alvor kan få gang i jobskabelsen og den økonomiske genrejsning.
Det nye er, at milliarderne fra EU og EIB bliver puttet i en ny investeringsfond. Her skal de være den mest risikovillige startkapital, som ifølge kommissionens og EIB's beregninger vil kunne tiltrække investeringer for 15 gange det beløb.
- Vi står med en tillidskrise, så udfordringen er at retablere forbindelsen mellem private investorer og attraktive projekter.
- For at opnå det må vi selv påtage os en større risiko for at opmuntre projektmagere til at få gang i investeringerne, siger EIB-chef Werner Hoyer i en pressemeddelelse.
Det er tanken, at et uafhængigt ekspertpanel skal vurdere alle de projekter, der måtte melde sig som interesserede i at få penge fra den nye investeringsfond.
Ifølge EU-kilder er der allerede omkring 800 projekter, som kandiderer med et samlet investeringsbehov på næsten det fulde beløb, der kommer til at ligge i fonden. Men ingen af dem er godkendt endnu.
Kommissionen sigter mod, at fonden skal være klar til brug i midten af 2015, når paragrafferne er forhandlet på plads med EU's medlemslande og EU-Parlamentet.
Det bliver blandt andet under de forhandlinger, at der skal komme endeligt styr på, hvordan fonden skal ledes og projekterne vælges.
/ritzau/