»Det kører fantastisk. Jeg har aldrig oplevet noget lignende,« siger vagthavende Carsten Jakobsen. Han giver det varme vejr skylden for, at der hverken er kødannelser og indtil videre kun en enkelt soloulykke juleaftensdag.
DSB forventer i løbet af søndag eftermiddag at
køre med mindre forsinkelser på fem til ti minutter, fordi det tager
ekstra tid for passagerne at komme ind og ud af togene med alle
julegaverne under armene. Af samme grund har DSB udkommanderet ekstra
personale på perronerne, som kan hjælpe de rejsende med at finde den
rigtige vogn.
I alt er der fra den 22. december til den 2.
januar solgt 110.443 pladsbilletter. Selv om der endnu ikke er udsolgt,
anbefaler DSB, at man kører af sted på utraditionelle tidspunkter, når
man skal hjem, og dermed undgår den værste myldretid om eftermiddagen.
Derudover råder DSB passagererne til at holde godt øje med deres gaver, så de ikke havner i de forkerte hænder.
I Københavns Lufthavn er juleaftensdag en fredelig dag.
»Det
er den dag på året med færrest afgange. Vi har cirka en fjerdedel
afgange i forhold til en almindelig dag. Det er vores mest fredelige
dag på året,« siger kommunikationschef i Københavns Lufthavn Annette
Haaning.
Folk der skal afsted med bus bør være opmærksomme på, at busserne i hovedstaden holder stille mellem 17:30 og 22:00.
Ingen
grund til stress. Selv hvis du er kommet et par minutter for sent ud af
døren, har du gode chancer for at nå hjem til julemiddagen, inden den
bliver kold.
Togene kører som de skal, og på vejene er der ingen trakfikpropper eller kødannelser.
»Der er ingen forsinkelser lige nu. Det glider rigtig godt,« siger pressemedarbejder i DSB Martin Sun Larsen.
Samme positive melding kommer fra Vejdirektoratet.