Er du nået dertil i dit liv, hvor telefonnummeret til julemanden kan være godt at have ved hånden?
Så er der hjælp at hente her.
For hvem har måske ikke brug for i en stille stund, at snige sig et sted hen, hvor man kan være i fred, og så lige ringe og få en snak med julemanden?
Nej? Måske ikke, men som forældre - eller bedsteforældre? - kan julemandens telefonnummer være en løsning i visse situationer, når børnene bliver lidt for utålmodige på de laaaange dage op til jul.
Det kan selvfølgelig også være, at du allerede har telefonnummeret stående i den telefon. TDC har nemlig siden 1986 excelleret med en julemands-service på telefonnummeret 7024 1207.
Når du ringer på nummeret indledes der med et par lystige ho-ho-hooo, og du vil - eller børnene? - opdage, at han kan huske dig fra sidste år. Han kan dog ikke huske hvor gammel du er – måske fordi rensdyrene skal have en stor tot hø, og det er trods alt vigtigere, end at huske alderen på alle dem som hvert år ringer til ham.
Ifølge specialmediet Meremobil.dk er det den danske stemmeskuespiller Lars Thiesgaard som i mere end tre årtier som "besvarer" dit opkald.
Han indtalt lydsporet på den julehyggelige telefonsvarer-tjeneste, som ifølge TDC i 2017 fik 307.000 opkald på. Det var vel et mærke fordelt over hele året, men alene i december var der 119.000 opkald, oplyser TDC.
Lars Thiesgaards stemme er kendt fra "Peter Plys" (Grisling), "Byggemand Bob" og "Løvernes Konge".
Er du ikke til en telefonsnak med julemanden, så kan du året rundt sende et postkort til denne adresse:
Julemanden
Box 1615
3900 Nuuk, Grønland
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.