»Julemanden kører da i sporvogn!«

Kanen var skiftet ud med en sporvogn og Rudolf var en hest, da Cityforeningens to julemænd ? Ole og Kent ? kørte Odense tyndt til fryd og gammen for byens julehandlende.

De fleste måtte gnide sig en ekstra gang i øjnene, da julemændene Ole Hansen og Kent Knudsen i går trillede ind i Odenses gågader i en sporvogn med et par bomstærke heste som trækdyr.
»Jamen, hvor er Rudolf dog blevet af?« råbte flere af børnene, der dog ikke tøvede et sekund med at springe op i sporvognen, da de fik tilbudt en tur i julemændenes halv-moderne kane. Det er Odense Cityforening, der har sendt de friske julemænd på gaden for at skabe lidt julestemning blandt de stressede handlende.




Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.