Psst!

Måske skal du ikke læse dette højt for dit barn, men faktisk er julemanden i Salling ikke en rigtig julemand.

Bag skægget gemmer sig en ganske almindelig mand, som i dag hedder Lars Madsen. Han skiftes nemlig med sin makker Jan Sigersted om at hygge om børn og voksne i Salling som stormagasinets julemand i december måned.

»Det er utrolig hyggeligt. Både at møde små, som ikke tror på julemanden, og store, som faktisk gør det,« fortæller Lars Madsen.

Til daglig er Lars Madsen kommunalt ansat brandmand på fuld tid på brandstationen i Ny Munkegade, men han har de sidste 14 år byttet decembervagter med kollegaerne for at kunne gå rundt i stormagasinet i veludrustet julemandskostume, hvor kun skægget er ægte.

Drømmer om et kys

Men alt det ved treårige Sissel Skov Tromborg heldigvis ikke noget om. Hun har bare altid drømt om at kysse julemanden, så da hun får øje på den rare mand i stolen, hopper hun lige op i favnen på ham og planter et smækkys på hans skæggede kind.

»Julemanden findes, mor!« udbryder Sissel saligt, inden hun giver sig god tid til at forklare ham om sine gaveønsker. Allermest ønsker hun sig en elefant. En rigtig en, forstås, selvom hendes mor forsigtigt bemærker, at de jo bor på tredje sal.

»Sissel tror fuldt og fast på julemanden, og hun har været ked af det, lige siden hun ikke kunne komme helt tæt på ham, da han ankom til Århus Havn for godt en uge siden. Så det var meget heldigt, at vi fandt ham i dag,« smiler Sissels mor, Kathrine Skov.

Imens er Sissel blevet færdig med at overlevere gavelisten og får tid til at fortælle om i sommer, da hun sendte alle sine sutter til nissebørnene, og om, at hun sætter risengrød til julemanden på mormors loft og forresten også ønsker sig et halsbånd til sin legetøjshund.

Børnenes guldkorn

De små stunder med de mindste er det mest givende, Lars Madsen kan forestille sig.

»De fortæller nogle fantastiske historier og har et pragtfuldt univers, som er dejligt at være en del af,« siger Lars Madsen, der ikke har svært ved at huske sjove episoder fra sin tid som julemand. Som dengang han sad helt musestille, og en lille dreng ikke troede, at han var ægte, lige indtil Lars Madsen drejede hovedet mekanisk og sendte den forbløffede dreng et stort smil.

Laver juleløjer

Lars Madsen har selv investeret i sit kostume, men det er han ikke ked af.

»Det giver jo den fordel, at man kan lave julemandsløjer andre steder end her,« siger han med et skælmsk smil.

Og den fordel benytter han sig gerne af. Når han fejrer jul udenbys med sin familie, plejer han at tage kostumet på og gå ind i tilfældige huse med en sæk med smågaver, som han deler ud til børnene, mens de forbløffede voksne ser til.

»Ingen forventer, at der pludselig kommer en velklædt julemand ind ad havedøren, så det plejer at være rigtig fornøjeligt,« klukker Lars Madsen, der dog kom galt af sted et år.

»En meget bestemt nissemor ville ikke lukke mig ind i huset, men jeg gik alligevel ind i stuen og snakkede med børnene. Pludselig lød der et hohohooo ude fra gangen, og så viste det sig, at deres far var ved at klæde om i redskabsskuret, da jeg kom. Men så ønskede jeg bare glædelig jul og gik igen.«