Juledag vil vandstanden stige flere steder i landet, lyder prognosen fra DMI.
Blandt andet forventes det i Roskilde Fjord, at vandstanden ved middagstid når 125 centimeter over normalen.
Årsagen er igen blæst. Masser af blæst. Juledag rammes først af hård vind til hård kuling med kraftige vindstød, og over det nordlige Jylland op til stormende kuling med vindstød af stormstyrke, melder DMI.
Også den nordlige og nordvestlige del af Sjælland skal forvente blæsende og ustadigt vejr med blæst, der kan nå op til stormstyrke. Det vil ligeledes føre til forhøjet vandstand, hvor altså Roskilde Fjord rammes samt de nordvendte kyster.
Vinden aftager langsomt i løbet af dagen og bliver efterhånden jævn til hård fra vest og sydvest.
Sådan ser melding fra DMI ud tidligt juledags morgen. (Grafik: DMI)