Maj bliver ikke ikke noget at skrive hjem om, rent vejrmæssigt. I hvert fald ikke hvis man elsker sol og varme. Ugen, vi er i nu, ser også noget kedelig ud med leverpostejsgennemsnitligt småkoldt vejr med regnbyger.
Men snart får vi sommer, skal man tro tv2.dk. Ifølge TV 2 Vejret's seneste prognoser rammer sommeren for alvor i løbet af næste uge, hvor vi få høj sol og temperaturer over 25 grader.
Om præcis én uge - tirsdag 2. juni - er vejret godt nok til at lufte de vinterblege ben. Onsdag kan endnu mere bar hud flashes, når vi ifølge TV 2's optimistiske forudsigelser måske runder de 25 grader. Torsdagen vil ifølge de fleste prognoser ser endnu sommerlig ud med temperaturer op til 26 grader.
Med udsigten til de 25 grader, når vi endelig frem til årets første 'rigtige' sommerdag, som i år under alle omstændigheder kommer sent. Den meteorologiske definition på en sommerdag er, at temperaturen et eller andet sted i landet overstiger de magiske 25 grader. Det sker gerne i maj. Men vejret kan som bekendt drille, og i 2010 måtte vi vente helt til 28. juni, før vi kom i hus med sommeren.
Så længe går der forhåbentlig ikke i år ...