Nick Schultz (BikeExchange) lignede tirsdagens sejrherre i Tour de France, men på de sidste centimeter før stregen, kom Magnus Cort (EF) buldrende og vandt.
Dermed har den 29-årige bornholmer nu vundet to Tour de France-etaper i karrieren. Den første kom i hans debut i 2018.
- Det er kæmpestort. Det er noget, jeg har drømt om, lige siden det lykkedes første gang i min første Tour. Det er helt vildt. Man får ikke så mange chancer, men jeg vidste, at benene var der, siger Magnus Cort til TV 2.
Danskeren var med i dagens store udbrud, men blev flere gange hægtet af på etapens sidste stigning.
Han fulgte dog med den gruppe, der hang efter de allerforreste, og med 500 meter til mål, blev det hele pludselig samlet.
Magnus Cort er kendt for sin stærke spurt, og han kørte da også hurtigt frem blandt de forreste ryttere i gruppen.
Men da han lige nøjagtig havde fået forhjulet sneget ind foran Nick Schultz', anede han ikke, om han havde vundet.
- Jeg tænkte det godt, men det var så tæt, at jeg kom i tvivl. Jeg havde lidt tabt overblikket. Det var lige før, jeg kørte med lukkede øjne. Der var ikke meget overskud tilbage til sidst, siger Cort med et grin.
Nick Schultz var derimod ikke i tvivl om, at han havde misbrugt muligheden for at få sin første Tour de France-etapesejr.
- Jeg vidste, at jeg havde tabt på mållinjen. Jeg behøvede ikke noget foto. Han kom med mere fart bagfra end mig, siger Nick Schultz.
Magnus Cort har indtil videre haft et formidabelt Tour de France. Han snuppede den prikkede bjergtrøje på 2. etape i Danmark og kørte i den til og med søndag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.