Når pædofile krænkere har siddet på anklagebænken i danske retssale, har han siddet på tilhørerrækkerne som journalist for et større dansk medie og berettet om overgreb på børn.
Men derhjemme gemte han selv bunkevis af børnepornografiske billeder på sine harddiske, og ifølge anklagemyndigheden foretog han stribevis af krænkelser mod børn, der kom i hjemmet.
Tirsdag sidder han så selv på anklagebænken ved Retten i Roskilde. Han er tiltalt for at have krænket mindst 40 børn. Antallet af anklager om krænkelser løber samlet op i langt over hundrede.
Journalisten er beskyttet af et navneforbud. En dommer har vurderet, at det på nuværende tidspunkt vil udsætte ham for en unødig krænkelse, hvis hans identitet bliver offentlig kendt. Derfor kan hans navn, bopæl og arbejdsplads ikke nævnes.
Anklagemyndigheden beskylder journalisten for gentagne gange af have forgrebet sig på småpiger i hjemmet, for eksempel i badesituationer, som han i mange tilfælde har taget billeder af.
De fleste af de overgreb, som er nævnt i anklageskriftet, er kategoriseret som blufærdighedskrænkelser. De skal være begået i årende 2011-2015 mod mindst 40 børn i alderen 3-14 år. Knap 200 overgreb mener anklagemyndigheden, at den kan bevise.
De fleste børn er identificeret, mens anklagemyndigheden ikke kender identiteten på et par stykker.
Anklageskriftet nævner derudover en række mere alvorlige overgreb, som er så grove, at der efter anklagemyndighedens opfattelse er tale om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.
Voldtægtsforholdene handler alle om, at journalisten har berørt pigernes kønsdele, men i en grad, så det efter anklagemyndighedens opfattelse må sidestilles med samleje. Pigerne var ned til seks år gamle.
Ekstra Bladet har tidligere fortalt, at det var nogle pædofiljægere på nettet, som afslørede manden. De involverede hans daværende hustru, som så gik til politiet.
Journalisten har på tidligere retsmøder erkendt sig skyldig i dele af sagen, men ikke i de groveste forhold.
Sagen bliver behandlet over 30 retsmøder frem til november. Den er rejst som en nævningesag. Det gør anklagemyndigheden, når man vil gå efter mindst fire års fængsel.
/ritzau/