I aften står den engelske sangerinde Joss Stone på Vegas scene i København for at afholde koncert for sine danske fans.
Men inden da har You Had Me-sangerinden, der åbent fortæller om sit forbrug af marihuana, tænkt sig at slå et smut forbi Christiania.
Selvom Joss Stone har været lang tid hjemmefra, gør det hende egentlig ikke noget, da den britiske presse for tiden har udset sig sangerinden som hadeobjekt.
Den 22-årige sangerinde er nemlig fortaler for legalisering af marihuana og anser det for langt mindre skadeligt end f.eks. alkohol.
"Det er tåbeligt, at det er ulovligt. Meget mærkeligt. Jeg forstår det ikke, men i England er folk gået helt amok over mine udtalelser om det. Det er dog nærmest det mindste af det hele. Pressen hader mig virkelig," siger Josh Stone i et interview med Ekstra Bladet.