73-årige Josef Fritzl gemte hovedet bag et ringbind, da han stod frem i retten i den østrigske by St. Pöltn i dag.
Den tragiske retssag, hvor Fritzl står anklaget for uagtsomt manddrab for at have voldtaget og tilbageholdt sin datter i 24 år, er begyndt for lukkede døre. Offentligheden fik kun lov til at høre anklageskriftet blive læst op.
Ifølge forlydender fra retssalen, så har Josef Fritzl erkendt sig skyldig i voldtægt og incest. Han nægter sig dog skyldig i drab. Mordanklagen gælder det tvillingebarn, som ikke overlevede få timer efter fødslen. Ifølge anklageskriftet ville barnet have overlevet, hvis faderen havde sørget for den fornødne lægelige assistance.