Mens Jores Okore er i Skotland med det danske fodboldlandshold, har hans manager i Aston Villa forladt sin post.
I en meddelelse på klubbens hjemmeside oplyser Aston Villa, at man efter gensidig aftale har afbrudt samarbejdet med den franske manager Rémi Garde.
Eric Black vil tage midlertidigt over som manager, indtil en permanent løsning er fundet, skriver klubben, som derudover ikke vil kommentere nyheden yderligere.
Rémi Garde blev hentet ind som redningsmand i denne sæson, da holdet lå i bunden af Premier League, hvorfor tidligere manager Tim Sherwood blev fyret i oktober 2015.
Kort efter blev Garde ansat, men han har ikke været i stand til at vende billedet for Premier Leagues absolutte bundprop.
Jores Okore og holdkammeraterne har slet ikke kunnet få noget til at fungere i sæsonen, og efter 31 kampe har man blot høstet 16 point.
Det betyder, at Aston Villa har 12 point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.
Aston Villa har aldrig været ude af Englands bedste række, siden den i begyndelsen af 1990'erne skiftede navn til Premier League. Meget tyder på, at der bliver ændret på det faktum i år.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.