Selvom hun til daglig hjælper de fødende kvinder med den største kraftpræsation, et menneske kan overkomme, har hun aldrig selv følt smerten. Presset fra veerne. Og den efterfølgende forløsning.

Men bivirkningen ved arbejdet har gjort, at Ann Louise i dag præcist ved, hvordan hun forestiller sig, fødslen skal være, når jordemødre-veninderne på Rigshospitalet engang i fremtiden skal hjælpe hende, som hun på arbejde hjælper alle de andre.

For jordemødre skal hjælpe. Være værktøjet, så den fødende får den fødsel, hun ønsker - med sikkerhed for barnet.

Ligesom Mettes fødsel, som Nyhedsavisen har fulgt (se billeder), vil Ann Louise gerne føde i vand og med naturlig smertelindring.

Ikke at hun har noget imod medicinsk smertelindring, men hun ønsker den frihed, som en mere naturlig fødsel giver uden for mange elektroder, dropslanger og følelsesløshed i kroppen.

Ann Louise tror på, at hun som de fleste andre kvinder kan føde naturligt, selvom hun ikke er herre over forløbet.

Ingen fødsler er ens

Hun ved, at ikke to fødsler er ens. Og ønsket for den gode fødsel er vidt forskellige. Derfor er det også jordemoderens vigtigste opgave at aflure tegn, mens vesmerterne river. Høre, hvad den fødende og partneren siger og ønsker, fornemme stemningen på stuen, så den professionelle kan skabe så trygge rammer, at den fødende tør give efter for naturen. Så kroppen kan arbejde hensigtsmæssigt.

For en fødsel er ikke kun kroppens fysiske manifestation. Det er i lige så høj grad en psykisk proces, hvor jordemoderens evne til at sige på 100 forskellige måder, at det skal nok gå, skal vises. For jordemoderen er de kommende forældres støtte.

Hun skal tackle situationen, så den fødende både under og efter fødslen føler, at barnet kom til verden på den helt rigtige måde. Præcis som hun ønskede. Uanset forløbet.

Ann Louise var derfor høj efter Mettes fødsel. For Mette havde trods de voldsomme smerter følelsen af kontrol. Hun kendte sine kræfter og begrænsninger, så Ann Louise og den jordemoderstuderende Nadja Kofoed Clausen blot kunne spille en birolle på fødestuen, hvor de assisterede og kontrollerede, mens ellers lod Mette kæmpe livet til verden.

For en fødsel er ikke jordemoderens projekt. Hun er blot være redskabet, der fysisk og mentalt skal hjælpe den fødende.