Det er helt normalt og uden risiko at føde tre uger før tid.
Det siger formanden for Jordemoderforeningen Lilian Bondo om Kronprinsesse Marys fødsel, som her til formiddag gik i gang, tre uger før tid.
- Det er helt normalt. Det regnes ikke for at være en fødsel før tiden, siger Lilian Bondo.
Hun understreger, at denne fødsel nok bliver nemmere for Mary, end da prins Christian kom til verden.
- Generelt går den anden fødsel hurtige og nemmere end den først, fordi livmoderen har arbejdet før og kroppen ved hvad der skal ske, siger Lilian Bondo, der gætter på, at Marys fødsel kommer til at vare i fem timer.
- Gennemsnittet for andengangsfødende er syv timer, så mon ikke Mary føder på en fire-fem timer, men det er rent gæt, siger Lilian Bondo