Animationsserien "The Adventure of Jonny Quest" skal nu indspilles som en rigtig film, en såkaldt live-action-film.
Filmen skal instrueres af Andy Fickman, som står bag den kommende film "Race to Witch Mountain" og rygterne vil vide at hovedrollen som Jonny Quest, skal indtages af "High School Musical"-stjernen Zac Efron.
Jonny Quest er en 11-årig dreng, der tager med sin far på eventyr rundt i verden. Men på eventyrer kan der ske mange farlige ting, og Race Bannon, som skal spilles af Dwayne Johnson, bliver derfor ansat som Bodyguard, til at træne og udvikle drengen.
I den originale animationsserie er Jonny Quest kun 11 år, og da Zac Efron får svært ved at ligne en 11-årig, må konceptet nødvendigvis undergå nogle ændringer.