Jonas Dahl Grues webshop er blevet offer for en konkurs.
Det meddeler han i en story på Instagram.
Jonas Dahl Grue, som er konditor og kendt fra TV 2-programmet "Bachelorette", sælger blandt andet bageudstyr. Men lige nu kniber det gevaldigt at få varer ud til jul.
- Den virksomhed, som styrer min webshop og mit lager, de er simpelthen gået konkurs her op til jul.
- Så nu bliver der ikke længere sendt nogen ting ud fra min webshop, lyder meldingen fra Jonas Dahl Grue.
Mens webshoppen er ramt af problemer, så kører hans webside Yornas.dk tilsyneladende upåklageligt.
- Alle mine opskrifter bliver, hvor de er, så dem kan I fortsat finde. Men der er lukket og slukket for butikken, fordi de må ikke sende pakker ud længere. Så det er rigtig øv, lyder det fra konditoren.
Jonas Dahl Grue er uddannet konditor fra La Glace, og blev tidligere på året far, da han sammen "Bachelor"-deltageren Victoria Lundager fik datteren Agnes.